Om mig

Navnet Beyond the Code er inspireret af det svar, jeg som regel giver, når nogen spørger, hvad jeg laver: “Alt det, som er ikke er kode.” Det er alle aktiviteterne rundt om en udviklingsproces, men også den viden, der giver den skrevne kode ekstra værdi. Det, der skaber forretning.
Som konsulent har jeg ofte haft lyst til at hoppe helt over på kundens side af bordet, uden hensyntagen til hverken salg eller ressourceplaner. Det er årsagen til, at Beyond the Code blev født.
Min mission er at give forretningsejere fodfæste og virkelyst på det digitale område.
Den tilgængelige rådgivning indenfor digitale ydelser kommer ofte fra dem, som sælger ydelserne. Hvis du er i tvivl om en rådgivers habilitet, kan det føre til handlingslammelse. Derfor placerer jeg mig på din side af bordet med uvildig rådgivning, sparring eller skræddersyet opkvalificering. Det betyder, at jeg hverken sælger dig udviklertimer, SEO-specialister eller færdige online-kampagner. Men jeg kan sandsynligvis hjælpe dig med at spare tid og penge på alle ovenstående.
Jeg har mere end 10 års erfaring indenfor digital produktudvikling og online markedsføring, flere end 20 digitale projekter under bæltet indenfor uddannelse, finans, spil og udgivelser og endelig har jeg været digitalt ansvarlig for nogle af landets største medier. Derudover er jeg Head of Engagement hos Teamway. Det betyder selvfølgelig, at jeg undgår overlappende kundeforhold imellem Beyond the Code og Teamway.
Har du brug for en sparringspartner på dine digitale aktiviteter? Du kan skrive til mig på ditte@beyondthecode.dk.