top of page

Online markedsføring

Online markedsføring er den mest effektive måde at understøtte din forretning digitalt. Forudsætningen for at opnå resultater med online markedsføring er en datadrevet tilgang og en god forståelse for det digitale økosystem.

Jeg tilbyder både uvildig rådgivning og opkvalificerende kurser indenfor online markedsføring med et datadrevet udgangspunkt.

Med uvildig rådgivning kan vi sparre om alt fra din virksomheds tekniske setup, kampagner, målsætninger, målgrupper og muligheder for retargeting med henblik på målbare konverteringer.

 

Med et kursus kan du blive opkvalificeret indenfor datadrevet markedsføring, så du er klædt på til enten at være selvkørende eller til effektivt at håndtere et eksekverende team. Workshops og bootcamps kræver færre deltagere (eller deltagere fra samme virksomhed) mens der er plads til flere deltagere ved almindelige kurser.

Jeg rådgiver baseret på opsætning af Google Business Solutions (Google Tag Manager og Google Analytics) og retargeting-strategier for f.eks. Facebook og Google Ads. Formålet er at sikre den rette opsætning og en forståelse for mulighederne indenfor online markedsføring.

 

Her på siden kan du finde et udbud af kurser for dig, som ønsker at blive skarpere på datadrevet markedsføring. Skræddersyede kurser og foredrag kan arrangeres ved at skrive til ditte@beyondthecode.dk.

WORKSHOP: TRACKING OG RETARGETING

MED GOOGLE TAG MANAGER

Retargeting er en af de suverænt mest effektive metoder til at lave effektive, digitale kampagner, der konverterer.

Denne workshop er målrettet begyndere og vi har fokus på opsætning af Google Tag Manager og herefter opsætning (eller migrering) af Google Analytics og tracking-koder for de platforme, hvorfra der ønskes at lave retargeting (f.eks. Facebook eller Google Ads).

Du lærer grundprincipperne for at oprette målbare events og bygge målgrupper til retargeting. Med andre ord: Grundstenene for effektiv, digital markedsføring.

Workshoppen forudsætter administrationsadgang til det relevante website samt administratoradgang til de ønskede platforme (f.eks. Facebooks annonceadministrator).

Skriv til mig her for at høre mere om denne workshop.

KURSUS: KAMPAGNEOPTIMERING

MED GOOGLE ANALYTICS

Google Analytics er et af de vigtigste værktøjer til kampagneoptimering for mange virksomheder. Det er hér, du kan finde et sammenligneligt overblik for dine kampagner på tværs af kanaler. Med den nye iOS 14-opdatering, som lægger pres på annonceudbyderes (herunder Facebooks) tracking af brugere på tværs af platforme, er det endnu vigtigere med konsekvent og effektiv brug af kampagnesporing i Google Analytics.

Til dette kursus lærer du principperne for at UTM-kode links, så du får anvendelig og gennemskuelig data i Google Analytics ligesom du lærer, hvordan du bruger denne data til at optimere dine kampagner. Du får også en skabelon med grundregler, som du kan bruge til at lave konsekvente UTM-koder til dine egne kampagner.

Kurset forudsætter, at Google Analytics er opsat for det website, hvor kampagners konverteringer finder sted. 

Skriv til mig her for at høre mere om dette kursus

ONLINE MARKETING BOOTCAMP

En heldagsworkshop med et koncentreret program målrettet mindre virksomheder, hvor der først tages udgangspunkt i en teoretisk forståelse af værktøjer til tracking, retargeting og det digitale økosystem. Herefter udarbejdes relevante kampagner baseret på tilgængelig målgruppedata til de ønskede kanaler, med udgangspunkt i det lærte, som kan igangsættes. 

Bootcampen forudsætter som minimum adgang til de ønskede kanaler (f.eks. Facebooks annonceadministrator og Google Ads) og Google Analytics samt forudgående opsætning af tracking (se eventuelt kurset "Tracking og retargeting").

Skriv til mig her for at høre mere om denne bootcamp 

bottom of page